Fjerkrægigant i betalingsstandsning
Franske Doux Group, der er Europas største fjerkræslagteri, har nu opgivet at nå til enighed med bankerne om en milliardgæld.
Det skriver Agra Europe ifølge Landbrugsavisen.
Doux Group, der er Europas største fjerkræslagteri, har angivelig en samlet gæld på €400 mio., svarende til knap 3 mia. kr.
Halvdelen af denne gæld vedrører fejlslagne forretninger i Brasilien, mens €140 mio. er gæld til Barclays Bank, som skulle have haft pengene i juli.
Doux Group suspenderede tidligere på måneden den administrerende direktør, som blev erstattet af Charles Doux, der er søn af firmaets formand.