23948sdkhjf

Ekstra millioner til økologisk vækst

Det økologiske areal er steget med over 4000 hektar siden 2010, men det er langt fra nok, mener fødevareminister Mette Gjerskov.
Fødevareministeren sætter derfor gang i en række nye indsatser, som en del af regeringens Økologiske Handlingsplan 2020.

- Jeg er glad for, at det økologiske areal vokser. Det er godt for naturen, vores drikkevand og beskæftigelsen. Men jeg må også konstatere, at arealet nu kun lige er op over det vi efterlod i 2001, da vi sidst var i regering. Der har ikke været meget handling bag 10 års borgerlige skåltaler om økologi. Derfor skal vi have mere fart på, hvis vi skal nå vores mål om en fordobling i 2020, siger Mette Gjerskov.

Fødevareministeren fremrykker derfor 16. mio. kr. til investeringer i økologi, hvilket giver en samlet pulje for de første to ansøgningsrunder på i alt 80 mio. kr. de næste to år. Det betyder, at et større antal økologiske landmænd nu har mulighed for at få tilskuddet.

Målretter efter vækstpotentiale
- For at få mere fart på omlægningen fremrykker jeg nu en del af den støtte, vi giver økologiske landmænd. Det skal gøre det attraktivt at investere i nye maskiner og ny teknologi. Samtidig målretter vi støtten til de brancher, hvor barriererne for at omlægge til økologi er størst, men som også har kæmpe vækstpotentiale, siger Mette Gjerskov, som også vil sikre at flere mindre bedrifter kan få hjælp til at sætte gang i investeringerne.

Investeringspuljen målrettes fremover bl.a. sektorerne svineproduktion, frugt/grønt samt fjerkræ, og den såkaldte bagatelgrænse for at få del i investeringsstøtten sænkes til under de nuværende 300.000 kr.

I løbet af denne uge fremlægger fødevareministeren regeringens økologiske handlingsplan frem mod 2020, der er udarbejdet i tæt samarbejde med Enhedslisten.

Kilde: Fødevareministeriet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078