23948sdkhjf

Kødekspert flytter 100 ton kød - ikke hele virksomheden

Den vestsjællandske virksomhed KødGrossisten, der leverer kød til professionelle køkkener, er gået i gang med at flytte cirka 100 ton kød fra et frostlager i Slagelse til virksomhedens lager i Ishøj.

Det skriver Sjællandske Medier, som i forbindelse med flytningen har fået et tip om, at KødGrossisten skulle være i færd med i al stilhed at flytte til Ishøj fra sit hovedkvarter i Vemmelev øst for Korsør.

- Nej da, vi flytter ingen steder. Faktisk er vi ved at investere i nyt og effektivt udstyr i Vemmelev, siger KødGrossistens direktør, Niels Beier, til Sjællandskes forespørgsel vedrørende flytterygterne.

Han regner med, at rygterne kan være udløst af flytningen af de 100 ton kød - en flytning, som ifølge direktøren nok vil vare til engang i maj eller juni. Flytningen af frostlageret sker for at optimere transport og håndtering af kødet, oplyser han.

KødGrossisten er en del af Dagrofa Foodservice.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079