23948sdkhjf

Unilever reducerer madspildet med 20 procent

Hvert år spilder professionelle køkkener i Danmark ca. 140.000 ton mad. Spildet er unødvendigt stort, mener Unilever Food Solutions, som derfor har udviklet et nyt madspildsværktøj.
Unilever Food Solutions er en af verdens største leverandører af fødevareløsninger til restauranter, kantiner, hospitaler mv. Virksomheden har netop udviklet et madspildsværktøj, der hjælper fødevareprofessionelle med at reducere deres madspild med 20 % og samtidig styrke deres økonomi.

Ifølge de nyeste tal fra Nordisk Ministerråd spilder de danske storkøkkener ca. 140.000 ton mad om året. Samtidig viser nye undersøgelser foretaget af den verdensomspændende bæredygtighedsorganisation ’the Sustainable Restaurant Association’, at en gennemsnitsrestaurant i Vesten kan reducere sit madspild med 20 % ved at træffe de rigtige valg angående indkøb, opbevaring og tilberedning.

- SRAs undersøgelse er gennemført blandt restauranter i England, men resultaterne giver os indsigt i, hvor fødevarespildet sker i en gennemsnitlig restaurant i Vesten. 65 % af madspildet sker under tilberedning i form af fx ødelagte fødevarer, skrælning og udskæring. 30 % sker som følge af for store portioner og 5 % kan klassificeres som ’fordærv’ – altså fødevarer, som overskrider deres holdbarhed og derfor ikke kan anvendes, siger Tina Lykke, som er Country Manager hos Unilever Food Solutions i Danmark.

- Tallene viser, at en stor del af fødevarespildet kan undgås ved at indføre mere effektive metoder i køkkenerne. På den baggrund har vi udviklet et madspildsværktøj og råd til, hvordan man som fødevareprofessionel reducerer spildet i de forskellige faser, fortæller hun.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078