23948sdkhjf

Fynbo Foods tror igen på en fremtid i Danmark

Udsigten til at sukkerafgiften aflives skaber glæde hos Fynbo Foods. Marmeladeproducenten forventer nu at investere i to produktionslinjer i år.
De Radikales skatteordfører Nadeem Farooqs udmelding om, at han gerne så den meget debatterede sukkerafgift afskaffet , kan få store konsekvenser for branchen. Herunder Fynbo Foods.

Direktør hos marmeladeproducenten, Richard Fynbo, meldte i januar ud, at han forventede, at sukkerafgiften ville tvinge fabrikken til at flytte produktionen til udlandet eller lukke .

Siden har direktøren ifølge Nordjyske.dk oprettet et selskab i Tyskland for at undersøge mulighederne for at flytte virksomheden syd for grænsen.

Udvidelse i produktionen og staben
Muligheden for at afgiften nu tages af bordet mødes derfor med lovord fra direktøren, der nu åbner op for en udvidelse i Danmark.

- Men nu investerer vi i to produktionslinjer i løbet af i år og næste år. Samtidig øger vi medarbejderstaben med 20 procent. Det svarer til 10 medarbejdere, fortæller direktøren, der både har brug for akademikere, faglærte, ufaglærte, lærlinge og elever, til Nordjyske.dk.

Beskatning af sukkerholdige fødevarer, som skal træde i kraft pr. 1. januar 2013, var del af sidste års finanslov og skulle indbringe statskassen 1,3 mia. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079