Danske restauranter på eksporteventyr
Restuarantkæden Mash følger i sporet på en række andre danske restauratører og etablerer sig nu også i udlandet. Til efteråret får Mash adresse i hjertet af London.
I forvejen har både Jensens Bøfhus, Sticks 'n' Sushi , Kiin Kiin, The Royal Cafe, A Hereford Beefstouw, Aamanns og Joe & The Juice etableret sig i udlandet.
Horesta glæder sig over tendensen
Hos brancheorganisationen Horesta glæder man sig over restaurationsbranchens mod på eksporteventyret.
- Det er rigtigt positivt, at de opsøger nye markeder. Det gør, at branchen rykker op i en liga, som har været almindelig for andre. Branchens eksport har hidtil bestået af udlændinges besøg i Danmark, men nu sælger vi også oplevelser i udlandet, lyder en kommentar fra Katia K. Østergaard, adm. direktør i Horesta.
Ifølge Mash' ejer, Jesper Boelskifte, hører danskerne til i verdenseliten, når det handler om niveuaet på restaurationerne, og derfor mener han, der er et godt afsæt for at få succes i udlandet.
Mash satser stort Han oplyser desuden til JyllandsPosten, at den nye restaurant i hjertet af London kommer til at rumme 350 siddepladser og der bliver 120 ansatte til at drive det velkendte steakhouse-koncept. Restuarantens beliggenhed bliver helt konkret Quadrant 3-bygningen, som tidligere husede Regent’s Palace-hotellet, men som nu er
blevet renoveret for 3 mia. kr.