23948sdkhjf

Tetra Pak Hoyer fortsætter frem

Producenten af maskiner til iscremeindustrien har for alvor lagt låg på krisen og præsenterer for andet år i træk et positivt resultat.
I 2011 er Aarhus-virksomhedens omsætning vokset med 22 pct. til 580 mio. kr. fra 476 mio. kr. året før. Overskuddet før skat blev 10,7 mio. kr. mod 2 mio. kr. i 2010.

- Resultatet er højere end budgetteret. Dette skyldes et højere aktivitetsniveau samt bedre performance, oplyser ledelsen i en kommentar til regnskabet.

Koncernen har i flere år kæmpet med underskud og de seneste to års positive resultater er derfor tilfredsstillende.

I den indeværende regnskabsperiode er Tetra Pak Hoyer fusioneret med det helejede datterselskab Danice Services A/S og der er taget højde for de økonomiske konsekvenser heraf i regnskabsmeddelelsen.

Selskabet forventer, at aktivitetsniveauet i 2012 vil være på samme niveau som i 2011 og ledelsen venter desuden at de igangsatte turn-around aktiviteter vil have en væsentlig positiv effekt på årets resultat.

Læs desuden: Succesfuld turnaround hos Tetra Pak Hoyer
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126