Fiskeprisen i bund
Fiskepriserne er helt i bund og det gør det svært at få økonomien til at løbe rundt.
- Vi kan jo generelt gå ind og kigge på gennemsnitspriserne for fisk, og der er priserne jo faldet voldsomt det sidste halve år, udtaler formanden for de fynske erhvervsfiskere, Allan Buch til P4.
Han hører i øjeblikket, at fiskerne får tilbudt i nærheden af syv kroner, og han mener den rette pris ligger i nærheden af 10 kr. pr. kg.
Det er især omkostningerne til forarbejdning, der er stor for fiskerne. Og selvom de fanger 300-400 kg fladfisk i døgnet kan det være svært at få økonomien til at hænge sammen.
Kun de finere fisk som søtunge og pighvar holder prisen, tilføjer P4.