23948sdkhjf

Det sker: Megatrends - Fødevarer og forbrug i fremtiden

Teknologisk Institut viser nye ”state of the art” fødevare-laboratorier frem, og giver bud på, hvordan fødevareerhvervet skal ruste sig til de globale udfordringer.
Fødevare-erhvervet står overfor store udfordringer, når de skal tilpasse sig fremtidens udfordringer, skabt af overbefolkning, knaphed på ressourcer, og et stigende antal livstilssygdomme herunder en voksende fedmeepidemi.

De globale udfordringer og trends
Under overskriften "Megatrends - Fødevarer og forbrug i fremtiden" taler fremtidsforskeren Johan Peter Paludan til fødevareproducenterne, når Fødevareinnovation på Teknologisk Institut i Aarhus holder åbent hus torsdag den 30. august.

-Udfordringen er, at der ikke er ressourcer til at hele verden kan have et vestligt forbrugsmønster med for eksempel et højt forbrug af kød. Derfor er vi tvunget til at udvikle nye fødevarer, som kræver færre ressourcer at producere. Næste udfordring er at få forbrugerne til at spise de nye fødevarer, siger fremtidsforskeren.

Nyindrettede laboratorier
Her vil deltagerne blive vist rundt i de ”arbejdende”, nyindrettede laboratorier, kunne høre en række indlæg på ”seminar-touren”, og hvor der vil blive præsenteret nye tekniske løsninger til fødevareproducenterne.

-Vi glæder os til at vise vores nye faciliteter frem, og præsentere vores gæster for en række spændende initiativer, som på sigt kan styrke fødevareproducenternes konkurrenceevne siger innovationschef Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut.

Man kan f.eks. høre om nye mikrobiologiske hurtigmetoder til at få overblik over uønskede mikroorganismer i fødevareproduktionen og funktionelle emballage-typer, som giver frosset brød med fyld en sprød skorpe direkte fra mikrobølgeovnen. Endvidere korte oplæg om fødevaresikkerhed, køling og tørring, bedre udnyttelse af vand mm.

Der vil også være mulighed for at høre hvordan man kan deltage i forskningsbaseret innovation ved deltagelse i inSPIRe-platformen, som samler forskning og innovation på fødevareområdet, og herunder hvordan man kommer fra forskning til forretning.

Tilmelding
For yderligere info om dagens program samt tilmelding, se den officielle invitation (åbner som pdf)
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078