23948sdkhjf

Ny struktur i Dansk Supermarked

Efter 4 måneder på posten er administrerende direktør Per Bank klar med en række forandringer i Danmarks største detailkoncern.
Koncernen styrker organisationen, skifter ud på topposter og henter internationale profiler til ledelsen. I samme ombæring lukker Tøj & Sko kæden.

Efter 4 måneder på posten er administrerende direktør Per Bank klar med en række forandringer i Danmarks største detailkoncern. Målet er at rette op på nedgangen i den danske kerneforretning i Bilka og føtex samt at bringe virksomheden på forkant med forbrugernes nye indkøbsmønstre, der er påvirket af generel tilbageholdenhed især på nonfood området.

- Vi ønsker en mere fokuseret organisation, der i højere grad har øje for den hastige udvikling, der sker i kundernes forbrugsmønstre i disse år. Det kræver nytænkning, og derfor har vi hentet flere internationale kapaciteter ind i virksomheden. Samtidig trimmer vi kædeporteføljen ved at lukke Tøj & Sko, og vi etablerer stærke kompetencecentre, der skal øge kvaliteten og effektiviteten i vores rutiner, siger Per Bank.

Internationale profiler på topposter
Koncernen har hentet to nye internationale profiler til ledelsen. 42-årige Mette Maix kommer til at stå i front for Føtex-butikkerne.

Læs: Ny Føtex-direktør er kvinde

37-årige ungarske Viktor Jegesi er den anden internationale profil, der hentes til Dansk Supermarked til en nyoprettet stilling som direktør for forretningsudvikling. Han kommer fra en direktørstilling i Tesco Ungarn.

Ny landechef for Netto Danmark
I Netto Danmark indsættes Jeppe Dahl Jeppesen, senest chef for døgnNetto, som ny landechef, hvor han afløser Morten Kaas. Netto Danmarks kædekoncept skal optimeres yderligere både på sortiment og drift for fortsat at sikre sin del af discount væksten.

På indkøbssiden sammenlægger Dansk Supermarked alle indkøbsfunktioner i en fælles kommerciel enhed, der skal ledes af nuværende Food indkøbsdirektør Morten Petersen. Formålet er at forene og koncentrere indsatsen om det samlede varetilbud til kunderne og udnytte alle koncernens stordriftsfordele.

På logistiksiden er ansat en endnu ikke offentliggjort ny direktør, der skal samle alle supply chain aktiviteter i et nyt kompetencecenter for hele koncernen.

Tøj & Sko lukker
På kædesiden lukker Tøj & Sko sine 37 butikker der ligger fordelt over hele landet. Lukningen berører ca. 340 medarbejdere, hvoraf en del vil blive tilbudt job i koncernens øvrige butikker.

Koncernen omdanner 10-15 af Tøj & Sko forretningerne til døgnNetto butikker, der oplever succes som det moderne svar på den lille lokale købmand og har åbent alle ugens dage fra 8-24.

- Tøj & Sko har ikke en profil, der matcher det moderne publikum, og vores spidskompetencer ligger på supermarkedsdrift, og der vil vi koncentrere vores fokus, siger Per Bank om beslutnigen.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.201