LMC lukker til årsskiftet
Parterne bag Levnedsmiddelcenteret (LMC) er blevet enige om at nedlægge LMC med virkning fra 1. januar 2013.
Ifølge formanden vil der snarest muligt blive taget stilling til videreførelse af de opgaver mv, som LMC har forpligtet sig på.
Fakta om LMC
LMC er et virtuelt center, hvis formål er at koordinere og fremme den offentlige fødevarerelaterede forskning i Danmark. Forskere fra landets fem universiteter indgår i samarbejdet og varetager forskningsaktiviteterne.
LMC har desuden fungeret som et koordinerende organ for den erhvervsrettede fødevareforskning og har haft fokus på at øge samspillet med fødevareerhvervet og innovationssystemet bl.a. ved at etablere netværk og arrangere workshops og kongresser.
Erhvervsorganisationerne Landbrug & Fødevarer samt DI Fødevarer er medlem af både bestyrelse og repræsentantskab, hvor de varetager formandskaberne.