23948sdkhjf

10 konkursramte ishuse kan måske åbne igen i december

De 10 aarhusianske ishuse, der i september måtte lukke efter en konkurs,  har gode muligheder for at åbne igen - men allertidligst til december.

Det skriver Aarhus Stiftstidende, som nævner, at flere har vist interesse for at overtage driften af ishusene.

- Der vil i november blive gennemført bygningssyn på de berørte kiosker. Først herefter ved vi, hvornår kioskerne kan genåbnes. Men vi arbejder fortsat målrettet på en genåbning af de berørte ishuse i Aarhus og omegn, siger administrerende direktør Bjarne Steen Jensen fra Unilever til avisen.

Unilever, der ejer Frisko Is, har et samarbejde med Aarhus Kommune om i alt 11 ishuse, hvoraf Unilever har sikret sig ansvaret for de otte. Alle ishusene er forpagtet ud - 10 af  dem siden 2017 til Henrik Mensch, hvis anpartsselskab bag ishusene er gået konkurs. 

Bjarne Steen Jensen understreger i Aarhus Stiftstidende, at det endnu ikke er afklaret, om der bliver tale om en eller flere nye forpagtere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109