23948sdkhjf

Konkursramt kødmand efterlader regninger for millioner

Kødgrossisten Kelds Kød, der blev erklæret konkurs tidligere på ugen, har ubetalte regninger for mindst 7,5 millioner kroner. Og der er kun værdier for knap to millioner kroner i Viborg-virksomheden.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad på basis af en foreløbig opgørelse fra kurator Lars Vindfeldt Skals. 

- Vi har i den forbindelse en hasteopgave med at få realiseret store mængder af kød på køl og frost, der jo har en begrænset holdbarhed. Vi skal også hele tiden veje det op imod den store strømregning, der er ved at holde kødet afkølet eller frosset, siger kuratoren til folkebladet.

Sparekassen Thy har et pant i virksomheden på over 2,5 millioner kroner, så der er ikke udsigt til, at andre kreditorer får penge, lader han forstå.

Indehaveren af Kelds Kød, Keld Nielsen,  medgiver, at der ikke er ret meget at hente for de kreditorer, der har gjort krav i konkursboet.

- Jeg ved ikke, om det er en historie, at vi skylder lidt penge væk. Men det er da rigtigt nok, at vi ikke kan betale, for ellers var vi heller ikke gået konkurs, siger han til Viborg Stifts Folkeblad.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126