23948sdkhjf

Hartmann henter 50 arbejdspladser hjem fra udlandet

Æggebakkeproducenten Brdr. Hartmann  flyttede i januar cirka 50 arbejdspladser fra Tønder til koncernens fabrik i Ungarn - men nu er de allerede flyttet tilbage til Danmark.

Det skriver JydskeVestkysten

I forbindelse med udflytningen til Ungarn lod Tønder-fabrikkens direktør, Søren Elstrøm, forstå, at der var tale om en midlertidig løsning, og at planen var at bringe arbejdspladserne tilbage til Tønder på et uvist tidspunkt. Og det tidspunkt er altså allerede kommet.

Årsagen er ifølge avisen blandt andet, at der bliver spist ekstra mange æg i krisetider, og at fabrikken i Tønder derfor har særdeles travlt:

For at følge med efterspørgslen arbejdes der i døgndrift, og hver nat er 44 ansatte i sving på fabrikken.

Ud over de 50 job, der er hentet hjem fra Ungarn, er yderligere 10 arbejdspladser blevet tilført Tønder-fabrikken siden sommerferien. Dermed er der nu 225 ansatte i produktionen, hvortil kommer 30 ansatte i administrationen og logistikafdelingen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109