23948sdkhjf

Ulovlige østers på menuen i Jomfru Ane Gade

Fiskerikontrollører har afsløret, at en restaurant i Aalborgs Jomfru Ane Gade i sidste uge havde ulovlige skaldyr på menuen.
NaturErhvervstyrelsen fik et anonymt forbrugertip om, at en bil skulle have afhentet limfjordsøsters og hummere fra et skur på havnen i Jegindø. Ud fra bilens registreringsnummer kunne fiskerikontrollørerne spore sig frem til indehaveren af restaurant Cox Orange i Aalborg.

Indehaveren af restauranten, Dan Rasmussen, nægter at have indkøbt Limfjordsøsters med salg for øje. Det oplyser han i en kommentar til P4 Nordjylland.

Bøder i vente
Fiskerikontrollørerne tog i forbindelse med kontrollen kontakt til Fødevarestyrelsens Rejsehold, der har varslet virksomheden bøder for manglende sporbarhed samt for salg af farlige fødevarer. Ejeren nægter dog, at han har solgt nogle af de pågældende østers.

Fødevarestyrelsen skal åbne området for østersfiskeri, på basis af prøver af både vand og østers fra fangstpladsen. Dette sikrer, at antallet af colibakterier ikke er for højt og at der ikke er algetoksiner i østersene.

Fødevarestyrelsen anser det da også i øjeblikket for at være forbundet med en ikke ubetydelig risiko at spise friske østers fra Limfjorden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078