Emballagevirksomhed klarede ikke skærene
Scandic-Plast opkøbte i februar den sunde del af konkursboet MPlast Packaging med henblik på at videreføre aktiviteterne. Men allerede syv måneder senere er den nye ejer tvunget til at dreje nøglen.
Det er således ikke lykkedes Lars Tovgaard Nielsen at videreføre de aktiviteter, som han tidligere på året overtog fra MPlast Packaging.
Scandic-Plast har sit hjemsted i Silkeborg Kommune, hvor Lars Tovgaard Nielsen har drevet sin forretning fra selvsamme domicil, som tidligere tilhørte MPlast Packaging.
Advokat Per Buttenschøn, Advokataktieselskabet Kaalund & Partnere Eurojuris, er udpeget til kurator.