23948sdkhjf

Inflationen fortsætter sit fald

Forbrugerpriserne var i januar 7,7 procent højere end året før ifølge Danmarks Statistik. Dermed fortsætter inflationen med at falde i Danmark. I december var priserne 8,7 procent højere end året før.

Gennem 2022 var stigende priser en af de dominerende faktorer i dansk og global økonomi.

Priserne var begyndt at stige i slutningen af 2021 og begyndelsen af 2022. Det accelererede hen over 2022 og toppede i oktober med priser, der var steget med 10,1 procent på et år.

- De kraftigste prisstigninger i 40 år har allerede gnavet dybt i pengepungen hos danskerne, så det er kærkomment og en lettelse, at inflationen falder så kraftigt, skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, i en analyse af udviklingen.

- Prisstigningerne har gjort det godt 35.000 kroner dyrere for en gennemsnitlig dansk børnefamilie i årligt forbrug. Derfor vækker den faldende inflation uden tvivl nogen lettelse hos mange danskere, skriver han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063