23948sdkhjf

Jespers Torvekøkken hiver ny kunde i land

Jespers Torvekøkken kan tilføje 16 kantiner til selskabets portefølje.

Virksomheden skal stå for kantinedriften hos ejendomsselskabet Wihlborgs, skriver FødevareWatch

Aftalen omfatter omkring 1.6000 kuverter fordelt over fem faste kantiner og 11 satellitkantiner, som drives uden fast bemanding.

I forvejen har Jespers Torvekøkken 75 kantiner.

- Opgaven sætter vores kompleksitet af kernekompetencer i spil. Vi skal producere og levere frokost til satellitkantinerne fra vores Madhus i Søborg. Vi har en række forskellige køkkener og menuer, så gæsterne hos Wihlborgs kommer til at opleve både et stort udvalg og en høj grad af variation, siger administrerende direktør i Jespers Torvekøkken, Ronny Saul i en pressemeddelelse ifølge FødevareWatch.

Buldrer afsted

I gennem de seneste år har kantineleverandøren fået aftaler med blandt andet Statens Serum Institut, Aarhus-, Aalborg- og Københavns Universitet, og de mange kundeaftaler luner godt på firmakontoen.

I det seneste årsregnskab firdoblede Jespers Torvekøkken sit overskud til 14,4 millioner kroner fra 3,1 millioner kroner det forgående år.

I samme periode steg bruttofortjenesten fra 88,3 millioner til 157,6 millioner kroner.

Årsagen til den kraftige vækst er ifølge administrerende direktør Ronny Saul den igangværende realisering af en "storstilet" 2025-strategi.

Implementeringen af den nye strategi i selskabets kundeportefølje omhandler blandt andet uddannelsen af fremtidige medarbejdere, et fokus på den bæredygtige profil, mindre madspild samt optimeringen af indkøb.

- Det vi tilbyder, kobler direkte på den bæredygtige dagsorden, som mange kunder vægter højt, når de vælger os. Kunderne kan lide, at vi indgår i partnerskab med dem om at skabe en positiv, ansvarlig omstilling og at vi kan bidrage på flere parametre inden for bæredygtighed, har Ronny Saul tidligere udtalt.

Med strategien har Jespers Torvekøkken en ambition om at ramme en omsætning på en halv milliard kroner i 2024/25-årsregnskabet.

JESPERS TORVEKØKKEN ApS
Regnskabsår 2021 2020 2019
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 157,6 88,3 73,0
Resultat af primær drift 18,6 - 5,1
Resultat før skat 18,5 4,2 5,2
Årets resultat 14,4 3,1 3,9
Balancestatus 96,2 65,1 56,1
Egenkapital 34,8 23,4 20,3
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094