Tysk pumpesucces fortsætter hos Scanding
Den tyske pumpeproducent Bornemann har succes i Danmark via samarbejdet med Scanding.
- Vi har mærket en stor forskel i år. Rygtet om pumpens egenskaber har bredt sig, og vi har meget lettere ved at komme igennem til levnedsmiddelproducenterne. Vi er i fortsat fremgang på området, og har efterhånden mange pumper installeret i forskellige brancher i sektoren. Vores indsats i resten af Norden begynder også at udmønte sig i resultater, men det har vi også kalkuleret med, udtaler Palle Müller-Hansen.
Store forventninger
Selvom Bornemann i høj grad koncenterer sig om større pumper til den tunge industri, er nichén med skruepumpen blevet en succes, der er værd at satse på. Det har konkret udmøntet sig i, at tyskerne netop har udviklet en fjerdegenerations udgave af pumpen. Det glæder Palle Müller-Hansen. Han forklarer:
- Vi er udmærket klar over, at vi ikke fylder meget i Bornemanns totale omsætning. Men dét at de investerer i udvikling, er et klart signal om, at de er bevidste om mulighederne i den sanitære industri i Europa generelt. På den gamle model var eksempelvis gearboksen malet, men nu bliver hele pumpen fremstillet i rustfri stål. Det betyder blandt andet, at den udvendige rengøring gøres markant nemmere. En klar forbedring. Vi har store forventninger til den nye udgave, som vi i øvrigt præsenterer på FoodTech ´12 i MCH, siger Palle Müller-Hansen, som måske også har fundet nye anvendelsesmuligheder ved pumpen.
- Vi er ved at lave testforsøg i øjeblikket. Vi fandt ud af, at pumpen kan klare opgaver i andre industrier, blandt andet produkter med højt indhold af tørstof, som også kan være slibende. I dag er aftagerne primært mejerier og eksempelvis producenter af læskedrikke og marmelade, men falder testresultaterne positivt ud, åbner det døren til en helt ny målgruppe. Det vil vi absolut ikke have noget imod. Omvendt sælger vi ikke skindet, før bjørnen er skudt, og vi er trods alt kun i testfasen, slutter direktøren fra Grenaa.
Fakta:
Scanding A/S blev grundlagt i 1992 af ingeniør Palle Müller-Hansen og fokuserer på salg af rustfri procesudstyr til den sanitære branche. Virksomheden tilbyder et bredt program i blandt andet pumper, tankudstyr, fittings, ventiler, varmevekslere og fleksible slanger. Scanding har et stort internationalt netværk af samarbejdspartnere, og har agenturer for en række producenter indenfor hver enkelt produktgruppe.
Scanding A/S blev grundlagt i 1992 af ingeniør Palle Müller-Hansen og fokuserer på salg af rustfri procesudstyr til den sanitære branche. Virksomheden tilbyder et bredt program i blandt andet pumper, tankudstyr, fittings, ventiler, varmevekslere og fleksible slanger. Scanding har et stort internationalt netværk af samarbejdspartnere, og har agenturer for en række producenter indenfor hver enkelt produktgruppe.