Skepsis over for privatisering af Bornholms Mosteri
Beslutningen om at privatisere Bornholms Mosteri kommer samtidig med, at virksomheden skulle have redegjort for sit forretningsgrundlag over for Statsforvaltningen.
Af Stefan Buur Hansen
Læs også: Kommune vil privatisere Bornholms Mosteri
Han indklagede på vegne af virksomhederne Vintrefood og Organic & Co. kommunen for Statsforvaltningen allerede den 3. oktober med henblik på at få en redegørelse for, hvordan mosteriet kan drives i kommunalt regi og samtidig konkurrere på lige fod med private virksomheder.
Kort før udløbet på den seks uger lange svarfrist bad kommunen dog om udsættelse, så redegørelsen først skal falde i januar. Timingen giver derfor anledning til løftede bryn fra advokat Torben Stenius.
- Det er en kompliceret proces at privatisere en kommunal virksomhed, så vi kan da godt frygte, at sagen nu trækker i langdrag, siger han.
Som at tisse i bukserne
Sagen handler kort fortalt om, at Bornholms Mosteri får alle udgifter til lønninger betalt af Bornholms Regionskommune, der har anset mosteriet for at være en del af et socialt arbejde i kommunen. Mosteriet beskæftiger nemlig en stor gruppe af socialt udsatte, som ellers ville have svært ved at finde arbejde.
- Men når man ansætter dem i en kommunalt ejet virksomhed, der konkurrerer på et marked med private virksomheder, skaber man et større problem. Det er som i det gamle ordsprog, hvor man tisser i bukserne for at holde sig varm. Enhver kan regne ud, at når man etablerer sådan noget og breder sig over hele landet og snakker om eksport, så har man sat en dagsorden, hvor man til sidst skaffer sig selv en masse problemer. Det går i sidste ende ud over de ansatte på mosteriet, siger Torben Stenius med henvisning til loven om aktiv beskæftigelsesindsats, som gør det muligt for private virksomheder at ansætte socialt udsatte med et kommunalt løntilskud.
Chefjurist afviser sammenhæng
Det er netop, hvad man har gjort hos Vintrefood og Organic & Co., hvor en af ansættelserne for nylig førte til en fastansættelse.
- Og det er jo essensen af ordningen: at en privat aktør kan tage socialt udsatte ind og give dem en chance. Nogle er der ikke noget at gøre for, men andre kan altså godt få fast ansættelse, så man derved hjælper dem videre i livet på mere permanent basis. Det vil vi hjertens gerne bidrage til, og det gør vi også, selv om vi ikke bruger det som en del af vores markedsføring eller hype omkring virksomheden, fastslår Torben Stenius.
Chefjurist i Bornholms Regionskommune, Klaus Josefsen, afviser i dag over for P4/Bornholm, at kommunens pludselige beslutning om at privatisere mosteriet er taget for at undgå, at Statsforvaltningen skal erklære projektet for ulovligt.
- Men der er ingen sammenhæng. De to ting har intet med hinanden at gøre, siger han.
Borgmester: Vi er på kant med loven
Bornholms Mosteri har på bare fem år udviklet sig fra at have 12 ansatte og en produktion på 15.000 flasker til i dag at producere 400.000 flasker og beskæftige 25 personer.
Over for TV2/Bornholm erkender borgmester Winni Grosbøll, at mosteriet måske er blevet lidt for stor en succes for kommunen.
- Kommunen er ikke sat i verden for at tjene penge og drive produktionsvirksomhed. Og det er klart, når mosteriets varer efterhånden bliver så eftertragtede, at det kommer op i en produktionsstørrelse, der begynder at være på kant med kommunalfuldmagten, så skal vi begynde at kigge på at udskille det, siger hun.
Borgmesteren forventer dog først en afklaring i foråret 2013, men fortæller, at der allerede nu arbejdes på forskellige modeller for den videre drift af mosteriet.
- Man kan lave en socialøkonomisk forening, hvor et overskud bliver ført tilbage til virksomheden og ikke kan trækkes ud. Eller man kan lave en erhvervsdrivende fond, der har et socialt formål, siger Winni Grosbøll.
Bornholms Mosteri har på bare fem år udviklet sig fra at have 12 ansatte og en produktion på 15.000 flasker til i dag at producere 400.000 flasker og beskæftige 25 personer.
Over for TV2/Bornholm erkender borgmester Winni Grosbøll, at mosteriet måske er blevet lidt for stor en succes for kommunen.
- Kommunen er ikke sat i verden for at tjene penge og drive produktionsvirksomhed. Og det er klart, når mosteriets varer efterhånden bliver så eftertragtede, at det kommer op i en produktionsstørrelse, der begynder at være på kant med kommunalfuldmagten, så skal vi begynde at kigge på at udskille det, siger hun.
Borgmesteren forventer dog først en afklaring i foråret 2013, men fortæller, at der allerede nu arbejdes på forskellige modeller for den videre drift af mosteriet.
- Man kan lave en socialøkonomisk forening, hvor et overskud bliver ført tilbage til virksomheden og ikke kan trækkes ud. Eller man kan lave en erhvervsdrivende fond, der har et socialt formål, siger Winni Grosbøll.
