Vega Salmon fyrer halvdelen af medarbejderne
Vega Salmon vil fyre knap halvdelen af sine 80 medarbejdere i Esbjerg. Ledelsen mener nemlig, det er for dyrt at have simpel produktion i Danmark.
Baggrunden for fyringerne er, at fiskeindustrivirksomheden har taget sin nye fabrik i Flensborg i brug. I Flensborg er løndelen omkring 35 procent billigere end i Danmark, dermed er det billigere for Vega Salmon at flytte en stor del af produktionen syd for grænsen.
Vega Salmons nye fabrik i Flensborg har kostet 150 mio. kr. at opføre. De 40 mio. kr. har virksomheden modtaget i tilskud.