23948sdkhjf

Danish Crown reducerer sin ejerandel i Hatting-KS

Danish Agro og Vestjyllands Andel køber 60 procent af aktierne i Hatting-KS, hvormed Danish Crown reducerer sin ejerandel betydeligt.
Danish Agro, Vestjyllands Andel og Danish Crown er blevet enige om at styrke Hatting-KS gennem en ny fælles ejerstruktur. Det oplyser selskaberne i en pressemeddelelse.

Danish Agro og Vestjyllands Andel køber via det fælles datterselskab Vilomix Holding A/S 60 pct. af aktierne i Hatting-KS, der blandt andet er Europas største leverandør af ornesæd.

Hatting-KS ligger i dag uden for Danish Crowns kerneforretning, og målet har været at finde en hovedaktionær der kan drive den videre udvikling i Hatting-KS. Aftalen med Danish Agro og Vestjyllands Andel betyder, at Danish Crown reducerer sin ejerandel i Hatting-KS fra 92 til 40 pct.

Efter aftale mellem parterne offentligøres salgssummen ikke.

Den nye aftale afventer endelig godkendelse hos de danske konkurrencemyndigheder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109