23948sdkhjf

Chr. Hansen jagter nye forretningsområder

Den 139 år gamle ingrediensvirksomhed Chr. Hansen vil skele til brachekollegaen Novozymes.
Topledelsen i Chr. Hansen arbejder i øjeblikket på en transformation af den gamle ingrediensvirksomhed. Godt to år efter børsnoteringen står virksomheden stærkt, virksomheden vokser, og aktiekursen stiger.

Alligevel drømmer firmaets adm. direktør Lars Frederiksen om at gøre branchekollegaen Novozymes kunsten efter.

- Chr. Hansen er for kulturer, hvad Novozymes er for enzymer. Lidt forsimplet vil vi gerne gøre det, som Novozymes gjorde, da de for ti år siden besluttede at gå ind i enzymer til bioetanol, som siden har vist sig at være et stort område, siger adm. direktør Lars Frederiksen til Børsen.

Samarbejde med universiteter

Lars Frederiksen påpeger, at en af Chr. Hansens styrker er at industrialisere naturlige processer.

- Vi er gode til mejerikulturer. Men vi tror, der er andre naturligt forekommende fermenteringsprocesser, som kan gøres industrielle eksempelvis i kakao, soja og kaffebønner, siger han.

Chr. Hansen har derfor startet et forskningsprojekt sammen med universiteter for bedre at forstå processerne bag. Virksomheden er i den forbindelse også i dialog med store producenter inden for kaffe såsom Nestlé, og Barry Callebauts, der er stor inden for kakao, som kan se værdien i en bedre udnyttelse af råvaren.

Flere projekter i gang

Chr. Hansen arbejder i øjeblikket på flere projekter. Blandt andet på at fremstille farven karminrød industrielt via gæring frem for at trække den ud af kaktuslus i Sydamerika.

Et tredje område er forskning i mikroorganismer til at optimere ressourcerne ved opdræt af svin, kvæg og fjerkræ.

På længere sigt arbejder Chr. Hansen derudover med sundhedsområdet, hvor der er fokus på samspillet mellem mennesker og bakterier.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062