Lysere tider for svineproducenterne
Efter magre tider tyder alt på, at 2012 bliver det økonomisk bedste år for svineproducenterne siden 2006.
- Vi står med udsigten til de bedste år i mange, mange år, for prognoserne for både 2013 og 2014 ser lyse ud, fastslog han ifølge nordjyske.dk.
Stigende kødpriser
Selv om regnskaberne for sidste år ikke er gjort op endnu, tyder alt på, at 2012 bliver det økonomisk bedste år siden 2006.
Mens priserne på kød har været lave, har foderpriserne været høje. Lavpunktet var senest ni kroner kiloet for svinekød, men nu er der udsigt til en pris på 12,60 kr. i år.
Udskilningen fortsætter
Dog betyder fremgangen ikke, at svineproducenterne i øjeblikket oplever fede tider.
- Der er foregået et kraftigt udskilningsløb i de år, og det vil fortsætte, selvom tiderne bliver bedre, forudser Niels Vestergaard Salling ifølge nordjyske.dk.