23948sdkhjf

Hæder til fødevarebranchens ungdom

De bedste lærlinge blandt bagere, konditorer og detailslagtere er fundet ved dette års DM i Skills.
Efter tre dage med masser af godt håndværk og tusindvis af besøgende blev 42 vindere i dag fejret ved DM i Skills - Danmarksmesterskabet for elever fra erhvervsuddannelserne. Skills-mestrene har udvist enestående talent, og de mere end 250 deltagere fra erhvervsuddannelserne har alle vist, at de i den grad har ægte Skills-factor.

Måneders hårdt arbejde og forberedelse ude på landets erhvervsskoler, værksteder, kantiner og kontorer kulminerede lørdag eftermiddag. Her blev vindere fra 31 erhvervsuddannelser kåret ved DM i Skills 2013 i Aarhus NRGI Park og Arena.

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, der er æreshåndværker i Aarhus, overrakte præmierne til landets bedste erhvervsuddannelseselever. Han var meget imponeret af de dygtige deltagere.

- Jeg ser, at I alle lægger en kæmpe energi og alt jeres hjerteblod i jeres arbejde. Sådan skal det være. Det er sådan, vi vil have det, sagde Hans Kongelige Højhed Prins Joachim til deltagerne.

Over 250 unge elever og lærlinge fra erhvervsuddannelserne deltog ved DM i Skills 2013. 31 fag var med som konkurrencefag - fx bagere, industriteknikere og mediegrafikere. For allerførste gang var også detailuddannelserne repræsenteret ved det store mesterskab, der i år havde Aarhus som vært. Med et rekordstort antal besøgende fik rigtig mange et indblik i erhvervsuddannelsernes mangfoldighed. Og de fik mulighed for at lade sig imponere af deltagernes høje faglige niveau, arbejdsomhed, vilje og kreativitet.

Vinderne blandt fag indenfor fødevarebranchen er:
Bager Cecilie Rasmussen, Nordborg, Lagkagehuset Fredericia, Kold College.

Detailslagter Michael Søgaard Torp, Bilka Odense M, Syddansk Erhvervsskole Vejle.

Konditor Chalotte Nielsen, Odense, Bæks Konditori Odense, ZBC Ringsted.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078