23948sdkhjf

Fødevarepriserne styres af rumvejret

Ifølge en omfattende undersøgelse har rumvejret haft betydning for fødevarepriserne.
Vejret har stor betydning for hvedehøsten. Men det har rumvejret også, konkluderer to israelske forskere efter en omfattende undersøgelse.

De to forskere fra Tel Aviv University har lavet en større analyse af sammenhængen mellem rumvejret og markedspriserne for landbrugsprodukter i flere lande og i forskellige perioder. Det skriver Ingeniøren.

Rumvejr er betegnelsen for forhold som solvinde og magnetiske storme, der rammer Jorden.

Analyse af hvedepriser
Udover hvedepriser i Europa i Middelalderen, som tidligere er blevet undersøgt, har forskerne Lev Pustil’nik og Gregory Yom Din også analyseret hvedepriser i USA i perioden 1908-1993.

Forskernes statistiske analyse viser, at der er grundlag for at fastslå, at rumvejret har en signifikant indflydelse på priserne i USA - også selv om signifikansniveauet er mindre end det, som er fundet for hvedepriser i Europa under det såkaldte Maunder minimum (1650-1715).

En fremtidig sammenhæng?
Lev Pustil’nik og Gregory Yom Din skriver i deres videnskabelige artikel, at dette uventede resultat kan skyldes, at de amerikanske hvedemarkeder er koncentreret på et meget lille areal.

Sidst i artiklen skriver forskerne ifølge Ingeniøren, at bønder, meteorologer, astrofysikere og rumvejrseksperter alle skal involveres for at vurdere, om rumvejr-pris-relationen også vil findes i fremtiden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11