23948sdkhjf

Fremtidens mejeriproduktion kræver flere faglærte

Arla Foods er i gang med at modernisere og effektivisere for en halv milliard kroner på Taulov Mejeri. Når mejeriet står færdigt kræver det mere fagudlært personale, og de hænger ikke på træerne.
Det skriver Fødevareforbundet NNF på sin hjemmeside.

Når udvidelserne på Taulov Mejeri står færdige til sommer, overtager mejeriet al produktion af gul ost fra henholdsvis Klovborg, Hjørring og svenske Falkenberg, som herefter lukker.

– Når det nye mejeri står færdigt og produktionslinjerne kører, så skal der være ansat maks. 25 nye medarbejdere i produktionen. Men arbejdet gør, at det skal være mejerister eller mejeriteknikere, og dem er der ikke mange ledige af, fortæller tillidsmand Kurt Allan Olsen til fagforbundet.

Videreuddannelse bliver nødvendig
Mejeriet bliver blandt andet udstyret med de såkaldte førerløse AGV-trucks, der er computerstyret. Derudover bliver der indført robotter og anden højteknologi, hvilket betyder, at de ansatte i langt højere grad end i dag skal være specialister inden for deres felt.

– Det må appellere til, at man videreuddanner sig. Fremtiden på danske mejerier er baseret på uddannet arbejdskraft, konkluderer Kurt Allan Olsen og oplyser, at moderniseringerne indtil videre har kostet ti medarbejdere i pakkeriet og en overflytning af yderligere 7-8 ansatte til Korsvejens Mejeri.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095