23948sdkhjf

Nøgleperson forlader Danish Crown

Svend Erik Sørensen har valgt at fratræde sin stilling som direktør og vice president efter 23 år i Danish Crown Koncernen.
Svend Erik Sørensen rundede i juni 2011 60 år, og i den forbindelse indgik han en aftale om at fortsætte i koncernen i yderligere to år. Den aftale har han ikke ønsket at forlænge, og derfor fratræder han stillingen som direktør og vice president med udgangen af juli i år.

Ikke helt slut med Danish Crown
Svend Erik Sørensen har i en lang årrække spillet en central rolle - både i forbindelse med udvikling af Danish Crowns strategi gennem årene, opbygningen af verdens mest moderne slagteri og med de mange fusioner og opkøb, der har været med til at forme det Danish Crown, vi kender i dag.

- Svend Erik har en unik og tilbundsgående viden om Danish Crown-koncernen, og vi får lov til at beholde ham tilknyttet som senior advisor på konsulentbasis. Det er vi rigtig glade for, siger administrerende direktør for koncernen Kjeld Johannesen.

Svend Erik Sørensen skal blandt andet i 2013 lede arbejdet med at færdiggøre nye vedtægter for Leverandørselskabet Danish Crown AmbA, ligesom han fortsætter som medlem af bestyrelsen for KLS Ugglarps AB i Sverige.

- Vi er meget glade for, at vi fortsat kan drage nytte af Svend Eriks store viden og ekspertise, og der er ingen tvivl om, at han efterlader et gedigent hul, når han fratræder. Det er helt Svend Eriks valg, men vi har selvfølgelig respekt for, at han i de kommende år vil fordele sin tid anderledes, siger Kjeld Johannesen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094