23948sdkhjf

10 af verdens bedste maddesignere gæster København

Du kan opleve 10 af verdens mest toneangivende og innovative maddesignere, kunstnere og tænkere indenfor mad og fødevarer på Copenhagen Food Fair 2013.
Det er første gang, at det danske madpublikum præsenteres for så omfattende et program inden for måltidsdesign og madperformance, skabt af Madeleines Madteater.

Publikum kan blandt andet opleve arkitektoniske installationer lavet af jelly (gelé) af de britiske Bompas & Parr, komme på sanselig workshop med spisedesigner Marije Vogelzang eller skabe deres egne smagskombinationer med kunstner Prang Lerttaweewit.

- Det er vores målsætning at give danskerne denne unikke mulighed for at smage og opleve nogle af de absolut ypperste internationale eksempler på mad og kultur - der hvor mad bliver en del af kunstscene. Vi håber på, at vi med dette program kan inspirere og give de danske madaktører idéer til selv at arbejde videre med at udvikle nye mad og fødevareoplevelser, siger Nikolaj Danielsen, Madeleines Madteater.

Madeleines Madteater er inviteret af Bella Center til at kuratere Copenhagen Food Fairs Stage scene i samarbejde med Copenhagen Cooking. Publikum får også mulighed for at opleve Madeleines Madteater, der afslutter 4 dage i madkulturens tegn med en bevægende måltidsoplevelse dyrket i sprækker (den 27. april).

Find programmet på www.copenhagenfoodfair.dk eller madbillet.dk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078