23948sdkhjf

Fortsat vækst i Orana

2012 blev endnu et år med fremgang for den fynske producent af industrifrugt.
Orana A/S, der har hovedkontor i Rynkeby på Fyn, producerer industrifrugt til mejerier og juiceproducenter til det globale marked. Specielt markederne i Asien har udvist stor salgsfremgang i det forgangne finansår.

Koncernomsætningen steg med 18% til 185 mio. kr. mens resultat efter skat blev fordoblet til 4,7 mio. kr.

Niels Østerberg, direktør for Orana A/S udtaler, at han er yderst tilfreds med udviklingen i Vietnam, Malaysia og Indien. Der har også været kraftig vækst på de afrikanske markeder samt i Mellemøsten. Kun de europæiske markeder har ikke haft større vækst.

Fremtidsudsigterne på de oversøiske markeder ser lyse ud. Der forventes fortsat vækst specielt på de asiatiske og afrikanske markeder. Således budgetteres der for 2013 med en tocifret vækst i såvel omsætningen som i resultat før skat.

Orana forventer fortsat at være markedsleder på flere vækstmarkeder i såvel Asien som i Afrika.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093