Nu skal ledelsen sammensættes efter køn
Erhvervsstyrelsen offentliggjorde torsdag ”vejledning om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom”.
Loven retter sig mod de store virksomheder, hvor enten mænd eller kvinder udgør mindre end 40 procent af den øverste ledelse. Loven stiller krav om, at virksomhederne pr. 1. april 2013 skal opstille et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan – oftest bestyrelsen.
Virksomhederne skal desuden udarbejde politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i den øvrige ledelse af virksomheden. Virksomhederne skal i deres årsrapporter oplyse om deres måltal, politikker og hvor langt, de er i processen med at opfylde dem.
Vejledningen er et værktøj til virksomhederne, når de skal fastsætte måltal og politikker. Vejledningen redegør for de nye regler og giver en række praktiske eksempler, som kan bruges som inspiration.
Hvem er omfattet af de nye regler?
De nye regler omfatter de største virksomheder i Danmark, ca. 1100. Det er de samme virksomheder, som allerede er omfattet af reglerne om redegørelse for samfundsansvar.
Ved de største virksomheder forstås alle børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber (omfattet af regnskabsklasse D) og alle ”store virksomheder” (omfattet af regnskabsklasse C). Ved ”store virksomheder” menes de virksomheder, der i to følgende regnskabsår overskrider to af følgende værdier:
• Balancesum på 143 mio. kr.
• Nettoomsætning på 286 mio. kr.
• Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede.
Er der tale om en kvote på 40 pct.?
De nye regler er ikke udtryk for en kvote.
Forpligtelsen til at lave opstille et måltal gælder, hvis det øverste ledelsesorgan har en underrepræsentation af enten kvinder eller mænd. Et køn er underrepræsenteret, hvis det udgør mindre end 40 pct.
Det øverste ledelsesorgan vælger selv det måltal, som det øverste ledelsesorgan finder rigtigt set i forhold til den pågældende virksomhed og branche. Det forventes dog, at de øverste ledelsesorganer er ambitiøse i fastsættelsen af deres måltal.

Erhvervsstyrelsens ”Måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom” kan læses i sin fulde ordlyd her .