23948sdkhjf

Carlsberg øger fokus på bæredygtig emballage

Carlsberg har nået de fleste af sine miljømål og vil fremadrettet øge sit fokus på bæredygtig emballage.
2012 blev et år, hvor Carlsberg-gruppen byggede videre på de store fremskridt fra 2011, og virksomheden har nu helt eller næsten helt nået de fleste af sine ambitiøse treårige miljømål, som blev fastsat til ultimo 2013.

Carlsbergs aktiviteter i Asien er et godt eksempel på, hvordan bryggerivirksomheden gør en stor indsats for at reducere energiforbruget.

På Dali Brewery i Kina har købet af en ny brygkedel kombineret med opsamling af biogas fra spildevandsrensningsanlægget bidraget til at reducere energiforbruget med 28,5% i 2012. Carlsbergs Gorkha Brewery i Nepal har reduceret sit energiforbrug med 18,5% takket være en række initiativer, bl.a. installation af endnu en brygkedel, der forbrænder risavner, hvilket betyder, at 98% af bryggeriets primære energiforsyning stammer fra vedvarende kilder.

Morten Nielsen, Director of Corporate Social Responsibility i Carlsberg, kommenterer resultaterne for 2012:

- At brygge øl kræver et sundt miljø. De fleste af vores råvarer er ingredienser, der stammer direkte fra naturen, og vi arbejder målbevidst på at begrænse miljøpåvirkningen fra vores aktiviteter. Vi søger efter muligheder i hele værdikæden, f.eks. gennem løbende forskning i og udvikling af nye råvarer, effektivitetsforbedringer på bryggerierne og mere miljøvenlige opbevarings- og transportmetoder for vores produkter.

Morten Nielsen fortsætter:

- En anden vigtig milepæl for Carlsberg-gruppen i 2012 var vores beslutning om at fokusere på at gøre vores emballage mere bæredygtig. Vi har vurderet, at emballage står for omkring 45% af Gruppens CO2-udledning, og vi er ved at undersøge en række løsninger, som kan nedbringe denne belastning. Som et vigtigt første skridt har vi indført et værktøj til livscyklusanalyse og undervist vores medarbejdere i at anvende det, så vi både kan måle og forstå miljøpåvirkningen fra vores emballager og træffe faktabaserede beslutninger.

Carlsbergs miljøansvar og -påvirkning rækker langt ud over bryggeriets porte. Kun ved at engagere sig og arbejde side om side med sine forskellige partnere kan Gruppen opnå en betydningsfuld CSR-forbedring og øge sin positive påvirkning i hele værdikæden. Et eksempel herpå er Carlsbergs polske forretning, som i samarbejde med 20 Tesco-supermarkeder og 30 Biedronka-discountbutikker i 20 polske byer har indsamlet 242 tons emballageaffald i maj og juni i de sidste tre år.

- Vi er tilfredse med det, vi allerede har opnået, men erkender, at der kan gøres mere endnu. Sidst i 2013 vil vi fastsætte nye treårige mål for yderligere reduktion af vores energi- og vandforbrug samt vores CO2-udledning. Vi vil også fastsætte ambitiøse mål for, hvad vi kan opnå, efterhånden som der kommer gang i vores program for bæredygtig emballage, konkluderer Morten Nielsen.

Carlsberg-gruppens miljømæssige highlights i 2012
Energiforbruget faldt til 29,1 kW/hl
Vandforbruget blev fastholdt på 3,3 hl vand pr. hl fremstillet øl
13 af Gruppens bryggerier opsamler nu biogas fra spildevandsrensningen
60 af 76 bryggerier er ISO 14001-certificeret
25 mio. euro øremærket til investering i russiske miljøprojekter
Ny strategi for bæredygtig emballage vedtaget
2012 blev et år, hvor Carlsberg-gruppen (Carlsberg) byggede videre på de store fremskridt fra 2011, og virksomheden har nu helt eller næsten helt nået de fleste af sine ambitiøse treårige miljømål, som blev fastsat til ultimo 2013.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094