Prodan A/S
Prodan A/S er en topmoderne maskinfabrik til metal- og plastbearbejdning, som holder til i en fabriksbygning på 15.000 m² med fuld krankapacitet i det sydlige Randers helt ud til E45. Virksomheden er gearet til både komplekse og simple opgaver inden for spåntagning, svejsning, pladebearbejdning og sværgodsbearbejdning. Virksomheden håndterer projekter af varierende størrelser med dele på 100 gram op til konstruktioner, der vejer mere end 70 tons.
Vi kan tilbyde vores kunder kompetencer inden for:
• Spåntagning
• Pladebearbejdning
• Svejsning
• Sværgodsbearbejdning
• Montage
Du finder vores maskinliste her
Som system- og totalleverandør fremstiller vi emner til vidt forskellige formål. Produktionsapparatet omfatter både traditionelle, specielle og højteknologiske processer til bearbejdning af metal og plast. Vores bredde gør os i stand til at arbejde som system- og totalleverandør og samtidig indgå som en sparringspartner i konstruktionsopgaver. Vores erfaringer har vist os, at vi herved kan skabe størst mulig værdi for vores kunder og os selv.
Vores kompetencer, ukomplicerede samarbejdsform og fleksible produktionsapparat er et aktiv for både danske og udenlandske kunder, som lægger vægt på:
• Nære og værdiskabende samarbejdsrelationer
• Fleksibilitet
• Kvalitet til konkurrencedygtige priser
• Leveringssikkerhed
Vi er certificeret i henhold til ISO 9001:2015 (Kvalitet), ISO 3834-2, EN 1090-1 og ISO 14001:2015 (Miljø) . Vi er desuden i stand til at levere efter PPAP Level 5 standarden.
Vil du vide mere om vores virksomhed så besøg vores hjemmeside eller se vores præsentationsvideoer