23948sdkhjf
Del siden
Tilbydes

Barolo, Brunello, Amarone – italiens konger eller…

Udløber
1. maj 2025

Lad os slå det helt fast; Barolo, Brunello og Amarone det ER store vine, skabt i de bedste vinregioner med passion, tradition og hårdt arbejde. Piemonte, Toscana og Veneto kan sagtens stå på mål for storslåede vinoplevelser. Det er jo vine, som mange efterspørger. 

Og efterspørgsel påvirker prisen. Så med overskriften ”eller…” tager vi udgangspunkt i Kenneth Lunds mangeårige erfaring med at afsøge de knapt så kendte vinområder i Italien. Her finder han ofte små vinhuse, der skaber vine, som gør ham helt mundlam.

Et godt alternativ til Barolo

Nebbiolo-druen skaber Barolo og Barbaresco. Den dyrkes i Piemonte, som har et forrygende mikroklima til druen. 

I det nordlige Lombardiet ligger dalen Valtellina. Dalen løber stik øst/vest og har pivstejle skrænter. På nordskrænten har man i mange hundrede år bygget 2.500 km stenmure for at skabe terrasser, så der kan plantes to rækker vinstokke her og tre rækker der. Når vinen høstes, bruges bjergbestigere, kabelbaner og helikopter for at få høsten i hus. 

Valtellina Superiore DOCG-vine skabes også på Nebbiolo-druen. Den store forskel er, at vinene dels er hurtigere drikkeklare, dels har en alternativ saftighed. Og det smukke er, at den er meget billigere end vinene fra Piemonte,” forklarer Kenneth Lund.

Et godt alternativ til Brunello

I Toscana dyrkes Brunello di Montalcino i et lille område med blot 220 vinproducenter. Skabt på 100 procent Sangiovese-druer. Det er vine, som lagres i to-fire år og er en formidabel oplevelse. Vinområdet slutter mod syd ved floden Orcia. 

”På den anden side af floden har Marco sine vinmarker, Peteglia. Når Marco kigger over floden, kan han se en Brunello vinmark. Når han ser ned for sine fødder - ja, så ser han en rødvinsmark. Han er nemlig ikke i Montalcino, men i Montecucco,” siger Kenneth Lund.

Montecucco er et forholdsvis stort og ret ukendt vinområde, som også skaber Sangiovese vine. Blot til en helt anden pris.

Ikke enten eller, men både og

Kenneth Lunds mission med disse eksempler er ikke, at vi skal stoppe med at købe Barolo, Brunello eller Amarone. Det er vinene simpelthen for skønne til.

”Da Nemogaarden har specialiseret sig i vine fra Italien og Østrig, har jeg bedre tid til at afsøge de ukendte områder, hvor erfaringen har lært mig, at vi kan finde masser af vine, der på deres helt egen måde også er Italiens Konger,” siger han og uddyber: 

Pignolo fra Friuli, Montecucco Riserva, Sforzato fra Lombardia, Vino Nobile fra Montepulciano, Rosso Veronese fra Veneto – ja, listen er lang.” 

Brug 5 minutter eller kig forbi

Næste gang du køber vin, så brug 5 minutter ekstra på at afsøge om den vinstil, du leder efter, måske findes i en anden region, i andet regi, på en anden drue. Og få dig en helt ny og forrygende oplevelse. 

Nemogaarden har en mission om, at Vin Skal Opleves, og at vin skal have kant, karakter og autenticitet. 

Besøg butikken på Engvangen 7-9 i Solrød eller kontakt Kenneth Lund på 40 16 11 30 eller kenneth@nemogaarden.dk.

 

Nemogaarden ApS
Nemovej 17
2680 Solrød Strand
Solrød Kommune
Danmark
CVR nummer: DK36199520
P nummer: 1019724014

Kontaktperson

Send til en kollega

0.078