23948sdkhjf
Del siden
Job

Chief Accountant / Controller til Solina

Foodjob Nordic søger for Solina DK & NO en ambitiøs økonomiprofil, som er klar til at bringe sin know-how og værdikædeforståelse i spil i en vækstorienteret fødevarevirksomhed. Solina DK & NO beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af krydderier og hjælpestoffer til fødevareindustrien. Siden 2014 har Solina Denmark været en del af Solina Group med ho-vedsæde i Frankrig. Solina DK & NO omsætter for mere end 400 mio. DKK. og beskæftiger 125 af gruppens i alt +4.200 medarbejdere. Solina DK & NO servicerer det danske og det norske marked fra domicilet i Stilling ved Skanderborg. Du kan læse mere om Solina Denmark via følgende link: https://dk.solina.com/, og du kan læse mere om Solina Group her: www.solina-group.com.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland Skanderborg Kommune

Med reference til Finance Manager DK & NO får du ansvaret for at sikre de regnskabsmæssige processer og den tilhørende compliance i DK & NO. Desuden tager du del i controlling-aktiviteter i forhold til såvel kommercielt, produktion og økonomi i øvrigt. Det indebærer:

 

·        At du driver regnskabsprocessen på måneds- og årsbasis inkl. forberedelser til den interne finansielle rapportering.

·        At du løbende monitorerer og analyserer de finansielle forhold og yder assistance til relevante forretningsmæssige og finansielle projekter. 

·        Involvering i budgetlægning og forecasting.

·        Overvågning og kontrol af saldobalancen og sikring af den rette bogføring af alle transaktioner i samarbejde med de to bogholdere i teamet. 

·        Løbende forbedringer i de finansielle processer og systemer samt den interne kontrol.

·        Håndtering af materielle og immaterielle aktiver samt lagerbeholdninger på månedlig og årlig basis. 

·        Forberedelse til og koordinering af den årlige revision med ekstern revisor – forberedelse af dokumentation og besvarelse af forespørgsler. 

 

Som Chief Accountant / Controller er du bindeled mellem bogholderiet og Finance Manager, og udover det tætte samarbejde i teamet vil du have kontaktflader til både den øvrige lokale organisation samt til såvel det regionale finansteam samt koncern-teamet i Frankrig. Du vil desuden have kolleger i de andre Solina-selskaber, som du kan sparre med. 

Du tilbydes en spændende stilling i en international virksomhed med gode udviklingsmuligheder. Arbejdsstedet er Solina Denmark’s kontor i Stilling, og vi sigter mod en ansættelse med opstart hurtigst muligt. Der må forventes en begrænset rejseaktivitet i stillingen. 

 

Kvalifikationer

Ud over en relevant videregående uddannelse som cand.merc.aud., HD(R) eller lignende har du minimum 5 års regnskabserfaring fra en mellemstor eller større virksomhed eller et revisionsfirma. Erfaring fra produktionsvirksomhed med fokus på forståelse for hele værdikæden er en klar fordel. 

Du er vel bekendt med de gængse regnskabsstandarder samt gældende moms- og skatteregler. På IT-siden er det vigtigt, at du er en habil bruger af og har solid erfaring med ERP-systemer, BI systemer og Microsoft 365.

Rollen indebærer koordinering og faglig ledelse, og det er vigtigt, at du formår at tilpasse din ageren til forskellige situationer og kontekster. Det er en væsentlig forudsætning for succes, at du formår at kommunikere konstruktivt med folk på alle niveauer. Dine formidlingsevner er gode – både hvad angår dansk og engelsk i skrift og tale og i forhold til formidling af økonomi og finansforhold til forskellige målgrupper. 

Foodjob Nordic ApS
Agro Food Park 13
8200 Aarhus N
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33955782

Kontaktperson

MGA
Martin Guldsø Alsted
Senior Advisor
+45 29171009 mga@foodjobnordic.com

Arbejdssted

Solina Denmark
Niels Bohrs Vej 55, Stilling, 8660
8660 Stilling
Skanderborg Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Kontakt Martin Alsted fra Foodjob Nordic, tlf. 2917 1009, e-mail: mga@foodjobnordic.com for yderligere information. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning - Foodjob Nordic sikrer diskretion for alle ansøgere.

Søg job

Send til en kollega

0.062