Logistik- og Indkøbskoordinator søges til nyopstartet fabrik
Meelunie GPI søger en logistik- og indkøbskoordinator til vores nystartede fødevarefabrik. Her er en unik mulighed for deltagelse i opstart og efterfølgende drift, med produktion af plantebaserede fødevarer. Fabrikken, der fremstiller protein isolater, kostfibre og stivelse ud fra hestebønner, er den første af sin art i verden og har store fremtidige udviklingsmuligheder. Vi er på udkig efter en struktureret og proaktiv Logistik- og Indkøbskoordinator, der kan hjælpe med at sikre, at vores produktion kører glat, uden afbrydelser, og at vi altid har de nødvendige materialer og produkter til rådighed.
Dine primære opgaver vil være:
- Oprettelse og vedligeholdelse af produktionsordrer og opsækningsordrer samt daglig styring af lagerbeholdninger via ERP-systemet, Business Central.
- Koordinering og indkøb af kemikalier og andre nødvendige råvarer til produktionen, så vi undgår produktionsstop pga. manglende materialer.
- Håndtering af afkald af produkter samt koordinering af lagerstyring af både produkter og emballage (sække, paller, big bags).
- Ansvar for at sikre, at lagerbeholdninger er opdateret og tilpasset produktionsbehovene.
- Arbejde tæt sammen med produktionsteamet for at sikre, at materialer og råvarer er tilgængelige til rette tid.
- Optimere indkøbsprocesser og sikre effektive logistikflow for at opretholde høj kvalitet og rettidig levering.
- Overvåge produktionseffektiviteten ved at analysere produktionsdata og forbrugsdata for at sikre, at processerne er optimerede og effektive.
- Identificere eventuelle flaskehalse eller ineffektivitet i produktions- og forsyningskæden og tage initiativ til forbedringer.
- Behandle og analysere data for at understøtte beslutningstagning og optimering af forsyningskæden.
- Da vi er en nystartet fødevarevirksomhed, vil der komme flere opgaver til listen.
Kvalifikationer:
- Relevant uddannelse og erfaring med logistik, lagerstyring og/eller indkøb, gerne fra en produktionsvirksomhed.
- Struktureret, ansvarsbevidst og i stand til at arbejde selvstændigt.
- Tage en aktiv rolle i at få udfyldt/opbygget rollen som logistik/indkøbskoordinator.
- Gode samarbejdsevner og evnen til at kommunikere effektivt med både interne teams og leverandører.
- Interesse for optimering af arbejdsprocesser og erfaring med at håndtere lagerbeholdninger og indkøb af kemikalier og råvarer.
- Erfaring med at analysere produktions- og forbrugsdata for at forbedre effektivitet og kvalitet.
- Erfaring med ERP-systemer, helst Business Central, eller anden relevant software.
- Erfaring med MS Office-pakken, specielt Excel, er en fordel.
Vi tilbyder:
- En spændende rolle i en dynamisk og vækstorienteret virksomhed.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
- Et stærkt og samarbejdsorienteret team med en flad organisationsstruktur.
- Løn efter kvalifikationer.