23948sdkhjf

Danskerne skifter i højere grad køkkenet ud

Økonomisk opsving giver i højere grad blod på tanden, når det kommer til investering i et nyt køkken.

Køkkenfirmaerne klarer sig sublimt, og vi danskere er langt mere tilbøjelige til at skifte det gamle køkken ud, med et nyt og mere moderne et af slagsen, skriver TV2.dk.

Køkkenfirmaerne oplever stor medgang
I foråret 2018 offentliggjorde køkkenkoncernen Nobia Danmark A/S, som ejer HTH, Invita og Unoform, at de havde haft det bedste regnskab nogensinde. Og de står bestemt ikke alene med de grønne tal på bundlinjen. Flere og flere køkkenvirksomheder oplever rivende medgang, og salget kører bedre end nogensinde.

Først og fremmest skyldes denne tendens, at flere vælger at skifte deres gamle køkken ud med et nyt og mere moderne. Men tendensen afspejler også de danske boligbyggerier, som kræver nye og moderne køkkener. Der bygges nemlig flere bolig end nogensinde, og disse er med til at sætte gang i køkkensalget.

Folk vil have samtalekøkkener
I en tid, hvor hverdagen er travl, og meget af tiden bliver brugt på skærmen og de sociale medier, er køkkenet for mange familier blevet et frirum, hvor der er tid til både samtale og samvær, dette skriver TV2.dk. Køkkenet er blevet hjemmets hjerte, og det er her, at familiens sociale rum dannes.

I takt med, at den danske økonomi oplever et opsving i disse år, og at de danske familier mere end nogensinde har brug for et rum, der kan samle familien, vælger flere at skifte køkkenet ud med et nyt. Derfor står køkkenet højt på ønskelisten i denne tid, og det største krav til det nye køkken er netop, at det skal skabe plads til samvær for hele familien.

Køkkenet får boligen til at stige i værdi
Mark Andersen, chef for Tjeklån.dk og moremoney.dk, oplever også, at flere tager lån til et nyt og moderne køkken, som kan få boligen til at stige i værdi. Et nyt køkken står nemlig højt på listen, når der skal købes bolig, og mange boligkøbere er langt mere tilbøjelige til at købe en bolig, hvor køkkenet ikke behøver en renovering inden for de næste par år.


Dog er det her værd at tage boligens pris i betragtning, inden du kaster dig ud i en køkkenrenovering bare for at lade boligen stige i værdi. Er dit hus vurderet til 1.000.000 kr., vil et køkken til 80.000 kr. således være en meget stor investering. Derimod vil det samme køkken være en langt mere overskuelig investering, hvis dit hus er vurderet til 5.000.000 kr. Husk derfor, at tage vurderingsprisen med i overvejelserne – og vurder om det er pengene værd, og hvorvidt det vil skabe værdi for den samlede vurdering af boligen.

Send til en kollega

0.016