23948sdkhjf

Sæt fokus på klimaet og spis godt samtidig

Det er efterhånden de færreste, der ikke er opmærksomme på, at vores klima er hård spændt for, og at konsekvenserne allerede nu kan ses i form af forhøjede temperaturer og stigende vandstande globalt set.

Derfor har mange politikere, virksomheder og privatpersoner et stort fokus på at gøre, hvad de kan, for at mindske CO2-udledningen.

Der findes mange gode råd til at føre en mere bæredygtig tilværelse. Vi ser en konstant strøm af innovation og opfindelser, der forsøger at give svar på, hvordan vi kan opretholde vores levestandard, mens vi samtidig udleder mindre CO2.  Grøn energi, genbrug og energibesparende byggeri er nogle af de overordnede metoder, som skal mindske udledning af CO2 i atmosfæren.

Hvad kan du gøre?
Vask tøjet på 30 grader, spar på det varme vand, når du tager bad, tag bil eller tog, når du skal på ferie i stedet for flyet. Det er nogle af de gængse råd til at mindske klimabelastningen for privatpersoner i hverdagen. Et andet sted, hvor du let kan gøre en indsats for klimaet er ved at spise mere bæredygtigt. Vi er de senere år blevet mere bevidste om, at der er stor forskel i klimapåvirkningen for forskellige madvarer.

Både restauranter og producenter af fødevarer slår sig op på at være klimabevidste og benytte lokale råvarer for at minimere CO2-aftrykket. Derfor kan du eksempelvis med fordel vælge en CO2-neutral frokostordning, hvis du vil mindske din belastning af klimaet og spise godt med god samvittighed.

Der findes dog tre gode og nemme råd til at sammensætte mere klimavenlige måltider, som vi vil gennemgå nedenfor.

1. Undgå madspild
Miljøstyrelsen anslår, at et gennemsnitligt parcelhus i Danmark smider 105 kg. mad ud om året. Samtidig anslås det, at madspildet pr. person er væsentligt større i etagebyggerier. Der findes heldigvis gode råd til at minimere madspildet, så du udover at gøre klimaet en tjeneste også kan spare penge på husholdningen. Køb kun den mad, du har brug for, og tilbered ikke mere, end der bliver spist. Derudover er det vigtigt at opbevare madvarerne korrekt og holde øje med datomærkningen, så maden ikke bliver for gammel og må kasseres. Skulle der alligevel være rester til overs fra dagens madlavning, så sørg for at udnyt dem til rester i stedet for at smide dem ud.

2. Spis mere grønt
Det har efterhånden været kendt gennem længere tid, at kød er den del af vores diæt, som udgør den største belastning for klimaet. Som tommelfingerregel bruges der 10 kg korn på at producere 1 kg kød. Danskerne spiser i gennemsnit 25 procent mere kød end de officielle kostråd tilsiger, og en del af det daglige kødindtag kan derfor med fordeles udskiftes med grønt. Desuden findes der en række vegetabilske proteinkilder, der giver rigelig mæthed.

3. Vælg lyst kød
Når du vælger kød, er det ikke lige meget hvilken type, du vælger. Der er nemlig stor forskel på, hvor meget CO2, der udledes for at producere eksempelvis 100 gram oksekød og 100 gram kyllingekød. Det skyldes blandt andet, at en ko skal vokse i lang tid før slagtning, hvor den indtager en masse foder. Samtidig prutter og bøvser kvæg i forbindelse med fordøjelsen af dens foderindtag, hvilket udleder en stor del metan, som er en 25 gange kraftigere klimagas sammenlignet med CO2. Til gengæld er kødtyper som svinekød, kylling og fisk bedre valg med mindre klimaaftryk.

Hvis du følger disse tre ovenstående råd, er du godt på vej til at mindske din kosts belastning af klimaet. Men husk altid at bruge din sunde fornuft. Uanset hvor klimaneutralt en råvare er produceret, så vil det altid være en belastning af klimaet, hvis den er blevet transporteret flere tusinde kilometer.

 

Send til en kollega

0.012