Hjælp dine ældre pårørende med at spise nok
Underernæring blandt ældre er et meget almindeligt problem. Konsekvenserne kan være store og derfor er det vigtigt, at du er i stand til at få øje på dem. I denne oversigt kan du blive klogere på symptomerne på underernæring. Derudover får du tips og tricks til at hjælpe din ældre pårørende med at få nok næring. Til sidst kan du også læse om hvordan proteindrikke til ældre kan bidrage til en god og varieret kost.
Hvorfor spiser ældre ofte for lidt?
Mindsket appetit er et almindeligt tegn på, at man bliver ældre. Den mindskede appetit kan have mange forklaringer. Mindre muskelmasse og øget inaktivitet mindsker ofte appetitten. Andre oplever et tab af smags- og lugtesans, hvilket også kan dæmpe trangen til mad. Men hvad hjernen ønsker og kroppen har brug for, er ikke altid det samme.
Konsekvenserne ved for lidt næring
Konsekvenserne ved underernæring er mange og kan være særligt alvorlige for ældre. For lidt næring øger risikoen for sygdomme, hvilket kan være ekstra risikabelt for ældre, som ofte har et mindre robust helbred end yngre personer. Andre symptomer på underernæring er øget træthed og nedsat livskvalitet, da den ældre mangler energi til at deltage i sociale aktiviteter. Derfor er vigtigt at holde øje med potentielle tegn på underernæring.
Hvad skal du som pårørende være opmærksom på?
Som pårørende ser du ofte den ældre person. Det kan give dig en fornemmelse for, om person taber sig igennem længere tid eller virker til at være mere træt. Hvis dette er din overbevisning, bør du kontakte en læge eller sundhedsplejerske, som kan foretage de nødvendige tests og observationer. Dette gør det lettere for dig som pårørende at vide, hvad det næste skridt bør være.
Hvad kan du gøre?
Der er flere ting som du kan gøre for at hjælpe den ældre med at spise nok. Det kan f.eks. være en god idé at spise sammen. Det giver dig mulighed for at holde øje med, om de nu også får spist nok. Samtidig bliver den ældre måske mere villig til at spise, når andre i lokalet også gør det. Til sidst er det også en hyggelig aktivitet at spise sammen, hvilket kan bringe glæde til jer begge.
Proteindrikke og andre kosttilskud
Proteindrikke til ældre kan supplere den ældres kost med mange af de næringsstoffer som de har brug for. Derudover er det en nem måde at få vigtig næring og kræver ikke, at den ældre tygger en masse mad.