23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kyllingeslagteri sparer på forbrug af energi og vand

I processen med afhudning af kyllingefødder fandt Teknologisk Institut en vandbesparelse på op til 25.000 m³ om året og en energibesparelse på 350.000 kWh om året.

Afhudning af kyllingefødder kræver vand – masser af vand. I DRIP-projektet afprøvede vi forskellige løsninger, og ved at indsætte en filtreringsenhed kunne vand genanvendes i processen. 

Udover at spare på vandet blev det også testet, om temperaturen på vandet kunne sænkes, uden at fødevaresikkerheden blev kompromitteret.

Kyllingefødderne blev tjekket mikrobiologisk både før og efter implementeringen af filterenheden og sænkningen af procestemperaturen. Fødevaresikkerheden og kvaliteten var fortsat i top.

Den ændrede proces er implementeret og har nu fungeret i ca. halvandet år. Vandbesparelsen svarer til 25.000 m³ om året – en reduktion på 13% - og energiforbruget er faldet med 350.000 kWh om året.

Teknologisk Institut
Gregersensvej 9
2630 Høje Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047