23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Susanne Støier har 25 års jubilæum hos DMRI Teknologisk Institut

Susanne Støier kan onsdag den 1. februar fejre 25 års jubilæum hos DMRI (Danish Meat Research Institute) på Teknologisk Institut.

Susanne Støier er uddannet cand. brom. fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, og startede første gang på Slagteriernes Forskningsinstitut i 1985 efter et ophold hos SFK. I 1989 gik turen til Foss, men allerede i 1992 så Susanne Støier muligheden for et spændende job som projektleder på Instituttet, og har siden da opbygget både sin store faglighed og sit inspirerende lederskab. Over årene har Susanne Støier haft flere tillidshverv i det offentlige bevillingssystem, og stod blandt andet i spidsen for den videnskabelige komite, der arrangerede 55th ICoMST, en kongres, der stadig tales om i internationale kødforskerkredse.

I dag er Susanne Støier chef for Kødteknologi og nærmest en institution i den danske kødindustri. Viden om alt fra dyrevelfærd og spisekvalitet til analytisk kemi og statistik, kombineret med en uovertruffen evne til at løse praktiske problemer for virksomhederne har gjort, at Susanne Støier ofte er førstevalget, når der er behov for hjælp, eller der skal fyldes op på videntanken.

Dagen markeres med en reception i DMRI’s bygninger, Gregersensvej 9, 2630 Taastrup, onsdag den 1. februar kl. 14:30.

 

Teknologisk Institut
Gregersensvej 9
2630 Høje Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116

Kontaktperson

Send til en kollega

0.031