23948sdkhjf

Arla sælger Claymore Dairies i Skotland til den lokale mejeriledelse

Arla Foods og joint venture partneren North Milk Coop sælger det skotske mejeri, som har base i Nairn med effekt fra 1. februar 2010.
Salget har en direkte kobling til Arla Foods UK's strategi om at forbedre indtjeningen på frisk mælk, fordi det nu giver Arla mulighed for at samle al sin produktion af friskmælk til skotske detailkunder på sit andet skotske mejeri Lockerbie.

Arla Foods ejer lige nu 75 procent af Claymore Dairies, mens mælkeproducent-foreningen North Milk Coop ejer 25 procent. Salget til den lokale mejeriledelse i Nairn foregår således, at Arla først køber den sidste andel på 25 for North Milk Coop og herefter sælger forretningen til ledergruppen med den nuværende mejeridirektør Ian Larg i spidsen.

I salgsaftalen indgår også en aftale om, at North Milk Coop skal levere mælk til både Claymore Dairies og Arla. Den mælkemængde, som Arla køber, vil fremover blive kørt til forarbejdning i Lockerbie.

Desværre kan Arlas ønske om at flytte produktion fra Nairn til Lockerbie føre til nedlæggelse af cirka 65 stillinger.

Læs mere om: Arla
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081