23948sdkhjf

Fastfoodkæde og Dagrofa Foodservice indgår aftale til tocifret millionbeløb

I fremtiden er det fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice, der skal levere råvarer til fastfoodkæden Kylling & Co

Den midt- og vestjyske restaurantkæde Kylling & Co har indgået et nyt samarbejde med Dagrofa Foodservice. Det nye partnerskab, der officielt træder i kraft 1. januar, repræsenterer en årlig værdi på et større to-cifret millionbeløb.

Det oplyser Dagrofa i en pressemeddelel

Samarbejdsaftalen medfører, at det fremover er Dagrofa Foodservice, der leverer råvarer til Kylling & Co, som står bag fjorten fastfoodrestauranter i Midt- og Vestjylland samt en enkelt restaurant i Nuuk.

Kylling & Co er særligt kendt for at servere sandwich, bagels og danske ovnstegte kyllinger. Derudover er der bowls, varme wokretter og salatbar på menukortet. 

Claus Jensen adm. direktør i Kylling & Co., sætter i pressemeddelelsen ord på den nye aftale.

- Vi blev tidligt i forhandlingsforløbet overbevist om, at Dagrofa Foodservice har fødderne solidt plantet på jorden, og det stemmer godt overens med vores vestjyske tilgang til at drive forretning. Dagrofa Foodservice kommer bl.a. til at skulle hjælpe os med udvikle flere af vores egne kvalitetsprodukter til restauranterne, så vores fastfoodkoncept bliver endnu mere attraktivt for vores gæster. Med andre ord skal Dagrofa Foodservice helt konkret hjælpe os med den direkte kontakt til fødevareindustrien både herhjemme og internationalt.

Endelig fremhæver Claus Jensen, at Dagrofa Foodservice tilbyder et logistisk setup, der højner leveringssikkerheden:

-Derudover kommer vi også til at drage nytte af deres logistikløsning, hvilket betyder, at alle vores restauranter i Midt- og Vestjylland fremover får leveret råvarer fra den samme lagerterminal. Det bliver en klar forbedring for os i vores hverdag, da det er med til at gøre logistikprocesserne mere smidig og enkel.

Kylling & Co startede med en enkelt restaurant i Holstebro i 2009, og nu er der som nævnt lokationer i en lang række byer i Midt- og Vestjylland, hvilket bl.a. skyldes en franchise-model. Virksomheden har hovedkvarter i Ikast, og kæden afprøver pt. et testkoncept med en butik i Århus under navnet K&C Sandwich.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125