Sundhedsafgifter på fødevarer – et tvivlsomt instrument
Yderligere afgifter og regulering risikerer at få den stik modsatte effekt på folkesundheden, og i stedet gøre grænsehandel mere attraktivt.
Flere stemmer i debatten har på det seneste argumenteret for stigende afgifter på chokolade, slik, is og sodavand for at forbedre folkesundheden.
Blandt andet har Politiken på lederplads gjort sig til talsmand for indførelse af endnu højere afgifter på slik og søde sager, end der allerede er i dag, for at mindske forbruget.
Senest har en forsker fra Fødevareøkonomisk Institut peget på, at et højere niveau af afgifterne er den rigtige vej til en sundere befolkning. Den seneste skattereform (forårspakken 2.0) har som konsekvens, at chokolade- og sukkervareafgiften pr. 1. januar 2010 er steget med 25 pct., så afgiften nu er 17,75 kr. pr. kg for sukkerholdige produkter.
Hertil kommer, at forårspakken 2.0 vil introducere en helt ny afgift på mættet fedt i en række fødevareprodukter.
Det virker intuitivt appellerende på de fleste, at stigende afgifter vil reducere indtaget af de afgiftsbelagte produkter. Og der er næppe tvivl om, at ideen om endnu højere afgifter på søde sager er tillokkende for mange – også politikere.
Spørgsmålet er imidlertid, om de stigende sundhedsafgifter overhovedet virker, eller om de risikerer at virke stik i mod hensigten?
Forbruget af slik er aftagende
Hvis afgifter er løsningen, så bør danskerne være blandt de mindst sukkerforbrugende i EU. Sandheden er imidlertid, at danskernes indtag af slik og chokolade ikke er markant anderledes end vores nabolande Tyskland og Sverige.
Det er et paradoks. For Danmark er nemlig det eneste land i EU, der har indført en afgift på chokolade og sukkervarer. Og hvis en afgift på mættet fedt gennemføres, vil Danmark også hér blive det første land i EU med en sådan afgift.
Afgifterne er med til at forklare de markante prisforskelle på slik og chokolade mellem Danmark og vores nabolande. Enhver der har besøgt et supermarked i Sverige eller Tyskland vil kunne nikke genkendende til dette.
Det er interessant, at vi i de sidste 3 år har set et markant fald i forbruget af chokolade og sukkervarer i Danmark. Baseret på oplysninger fra SKAT har DI Fødevarer beregnet, at forbruget af sukker- og kakaovarer er faldet med 13 pct. fra 2007 til 2009.
Dette faktum er behændigt negligeret af Politiken og af nogle politikere i debatten om afgifterne.
Andre instrumenter skal i brug
Det betydelige fald i forbruget tager vi som udtryk for, at danskerne er motiverede til at ændre deres vaner.
Det er et tegn på, at det lange seje træk med at sikre forbrugerne lødig og seriøs information om varer og forebyggelse faktisk har en effekt. Senest peger en undersøgelse fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på en klar tendens til, at andelen af overvægtige i Danmark er på retur.
Også her er forklaringen, at sundhedskampagner og oplysning virker. Det bør vi have for øje.
Yderligere afgifter og regulering risikerer at få den stik modsatte effekt på folkesundheden, og i stedet gøre det attraktivt at køre til grænsen og fylde bilen op.
Vi har ikke fidus til afgiftsskruen og tror på, at danskerne godt selv kan træffe deres eget valg i supermarkederne.
Folkesundheden fremmes bedst ved en målrettet satsning på offentligt-privat samarbejde, kampagner, oplysning og tilgængelighed.
Kilde: Klumme af branchedirektør Ole Linnet Juul, DI Fødevarer
