23948sdkhjf

Knorr til Kokkelandsholdet

Unilever Food Solutions er ny partner for Det Danske Kokkelandshold, både som sponsor og leverandør af professionelle fonder.
Sponsoraftalen mellem Det danske Kokkelandshold og Unilever Food Solutions blev officielt underskrevet den 3. april 2013.

Kokkene på Danmarks Kokkelandshold og Junior Kokkelandsholdet får ud over sponsorkronerne også mulighed for at anvende Unilever Food Solutions serie af professionelle fond’er frem for at tilberede deres egne fond’er fra bunden.

- Vi er gået målrettet efter en stærk og troværdig partner, der leverer kvalitet, som vi kan stå inde for, fortalte Sten Slot Knudsen, adm. direktør for Kokkelandsholdene ved underskrivelsen af sponsoraftalen i Unilever Food Solutions køkken i Ørestaden.

Og den blåstempling af profesiionelle kokke, vækker glæde hos den nye storsponsor.

- Hos Unilever Food Solutions er vi naturligvis glade for og stolte over, at vores nye Knorr fond’er til de professionelle køkkener er blevet udvalgt og blåstemplet af Danmarks dygtigste kokke - og af organisationen bag Det Danske Kokkelandshold. Når professionelle kokke på dette niveau fravælger selv af koge deres fond’er på grønsager, kød, ben, krydderier mv. - og i stedet bruger vores fond’er - er det den højeste anerkendelse, vi kan opnå som virksomhed, siger Patric Bichot, Senior Channel Marketing Manager hos Unilever Food Solutions.

Aftalen mellem de to parter blev underskrevet hos Unilever Food Solutions den 3. april og indebærer, at Unilever Food Solutions både leverer alle de fond-varianter, som de to Danske Kokkelandshold skal bruge til deres træning og til konkurrencerne - og kontant støtte til organisationen bag Kokkelandsholdene og deres rejser til de danske og internationale konkurrencer.

Det Danske Senior Kokkelandshold har nogle af Danmarks mest anerkendte og højest præmierede kokke som deltagere. Læs mere om Kokkelandsholdet på www.kokkelandsholdet.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078