23948sdkhjf

DanePork rykker tættere på udvidelse

Vejle Kommune har genoptaget arbejdet med en ny lokalplan og det åbner mulighed for, at slagteriet DanePork alligevel kan realisere sine udvidelsesplaner.
Teknisk udvalg i Vejle Kommune valgte sidste år at afvise udvidelsesplanerne for DanePork, men en fejlfortolkning af de gældende regler, betyder nu, at sagen genoptages. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Og den beslutning vækker naturligvis glæde hos DanePork-direktør Leos Grønvall. Bliver den nye lokalplan vedtaget får slagteriet nemlig mulighed for at udvide produktionen fra 90 tons til 350 tons i døgnet.

- Projektet har ligget mere eller mindre stille det sidste års tid, så nu skal vi først lige se, hvordan det hele kommer til at forløbe, inden vi endeligt kan sige, hvor mange penge vi ender med at investere, udtaler Leo Grønvall til avisen.

Direktøren løfter dog sløret for, at der formentlig bliver tale om samme investeringsniveau som da slagteriet udvidede i 2010, hvilket dengang beløb sig til knap 50 mio. kr.

Næste skridt i sagen bliver et borgermøde, hvor alle får mulighed for at give sit besyv med i sagen, oplyser kommunens udvalgsformand Peder Hummelmose.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112