23948sdkhjf

NP Sweet melder om stor interesse for stevia

Føde- og drikkevareproducenterne er i stigende grad ved at fatte interesse for sødemidlet stevia, men endnu har det ikke påvirket salget af sukker.
Interessen for det naturlige sødemiddel stevia er stigende blandt de danske fødevareproducenter. Sådan lyder meldingen fra selskabet NP Sweet, der er et joint venture mellem PureCircle og Nordzucker, som også ejer Nordic Sugar.

- Vi har oplevet en overvældende stor interesse blandt både føde- og drikkevareproducenter for vores stevia-produkter og stevia-sukkerblandinger, ikke mindst som et naturligt alternativ til kunstige sødemidler, siger Lars Bo Jørgensen, direktør i NP Sweet, til Food Supply.

Blandt de danske fødevarevirksomheder, der allerede har taget brugen af stevia til sig, hører Arla, Haribo og Toms Gruppen. Også Kavli-mærket FUN benytter sig af stevia, mens Rynkeby fortsat er på teststadiet i et forsøg på at slippe for stevia-plantens lakridslignende bismag.

Sukkersalg er ikke påvirket
Billedet af en fødevarebranche, som arbejder på højtryk for at implementere stevia som erstatning for sukker, vækker genkendelse hos NP Sweet.

- I og med at det kun er cirka halvandet år siden, at stevia blev godkendt til brug i fødevarer i EU, så er det naturligvis fortsat et marked under opbygning. Det kræver udviklingsarbejde at indarbejde den nye type sødemiddel og at frembringe gode stevia-sødede produkter. Mange er undervejs hos producenterne, og en række produkter er jo også allerede på markedet, siger Lars Bo Jørgensen.

Det er NP Sweet, som står for Nordic Sugars salg af stevia-produkter, men endnu har de to mærker ikke kannibaliseret på hinandens kunder. I hvert fald melder Nordic Sugar om, at virksomheden på nuværende tidspunkt ikke har oplevet, at salget af sukker er påvirket af salget af stevia.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078