23948sdkhjf

Stort underskud i Danæg

Udskiftninger i topledelsen har kostet dyrt for Danæg, men en ny strategi er nu kørt i stilling til at forbedre lønsomheden i 2013.
Danæg er kommet ud af 2012 med et underskud på 5,3 mio. kr. og det er blandt andet opsigelsen af topledelsen, der har kostet dyrt på årets bundlinje. Udskiftning af adm. direktør Morten Hellesen og koncernøkonomidirektøren sidste år har alene belastet regnskabet negativt med seks mio. kr. Det skriver Børsen i dag.

Fuld fart på ny strategi
Danægs bestyrelsesformand, Lars Lunding, erkender over for avisen, at regnskabet er utilfredsstillende, men pointerer samtidig, at Danæg er i fuld sving med en ny strategi, der skal forbedre lønsomheden fremadrettet, bl.a. ved at investere 40 mio. kr. i forbedringer i pakkeriet, hvilket allerede har forbedret effektiviteten.

Jan Gerber, som tiltrådte som ny adm. direktør i september sidste år, fremhæver over for avisen andre årsager til det dårlige regnskab:

- Vi har været presset i både pakke- og produktionsselskaber på grund af øgede foderpriser samt den store turbulens på EU-markedet for æg. Her oplevede vi, at der var 300 procents forskel på prisen inden for et halvt år, og derfor har vi haft det svært, siger han til avisen.

Han uddyber, at Danæg desuden har nedskrevet værdien af et tysk datterselskab til nul og derudover fremhæver han Danægs vækst på toplinjen, som er den bedste længe. I 2013 er det nemlig lykkedes æggeproducenten at tage markedsandele i både Danmark og Sverige og tilsvarende godt er det gået for eksportmarkederne på både økologiske æg og skrabeæg.

Positivt resultat i 2013
I regnskabsmeddelelsen hedder det sig, at Danæg for 2013 fortsat venter stigende salg på nærmarkeder og eksport og prisniveauet på de internationale noteringer og industriprisern ventes at falde som følge af øget produktion i særligt Sydeuropa. Æggeproducenten håber desuden at et fald i foderpriserne atter kan medvirke til en rentabel forretning og give positivt resultat i 2013.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078