23948sdkhjf

Forbrugerrådet til Tulip: Gølpølser er ikke forkælede

Tulip bryder ikke lovgivningen, men agerer lige på kanten, mener Forbrugerrådet, som efter DR-progranmmet ”For godt til at være sandt” vil have myndighederne til at ændre definitionen af kød.
Onsdag aften satte DR-programmet fokus på indholdet i pølser. Og den forkælede Gølpølse med ”mere kød end de fleste” er måske ikke helt så forkælet endda. For det kød, som Tulip bruger til sin pølseproduktionb indeholder op mod 55 pct. fedt og bindevæv. Det skriver Landbrugsavisen.

Ifølge EU-lovgivningen er de 55 pct. grænsen for, hvor meget fedt og bindevæv der må være i definitionen kød. Og selvom Tulip formelt set holder sig på den gode side af loven er det ikke okay, at man over for forbrugerne omtaler pølserne for forkælet, mener Forbrugerrådet.

- Tulip skal stramme op. De sender et forkert signal til kunderne, når de sætter så meget fokus på en kødprocent, der dækker over en kødbetegnelse, som er meget langt fra, hvad vi mener, er den gængse opfattelse af kød, udtaler seniorrådgiver for Fødevarepolitik i Forbrugerrådet, Camilla Udsen, i tv-udsendelsen.

Hun mener at både danske politikere og politikerne i EU skal ændre loven til forbrugernes opfattelse af kød og ikke i forhold virksomhedernes.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073