Nyt om navne: Ny bestyrelsesformand i Nordjysk Fødevare Netværk
Jens Uggerhøj, 52 år er ny bestyrelsesformand for den erhvervsdrivende fond Nordjysk Fødevare Netværk, som driver fødevare sporringssystemet foodtag.
Der er store forventninger til udbredelsen af systemet. I vinters præsenterede foodtag en ny app, der gør at forbrugerne via deres Smartphone er i stand til se hvilken landmand og ko der står bag netop den bøf, man står med ved kølerdisken.
Med såvel en teknisk som en kommerciel baggrund har Jens Uggerhøj gennem de sidste 25 år beskæftiget sig i spændingsfeltet mellem udvikling af teknologiske produkter og det at få etableret afsætningskanaler på såvel nationalt som internationalt plan.
Udover erfaringer fra IT industrien, har Jens Uggerhøj i perioden 1997 - 2002 været udstationeret i Japan som teknologiattaché for det danske Udenrigsministeriet. Siden 2005 har Jens Uggerhøj drevet egen managementvirksomhed og parrallet hermed en rækker opgaver som bestyrelses/advisory board medlem.